Grundet en hastigt voksende projektportefølje, som tidligere er blevet administreret af ekstern revisor, ønskes der at ansætte en administrativ medarbejder for at afhjælpe de 2 indehavere med den daglige drift, bogføring og projektstyring.
Du vil indgå i en dagligdag på kontoret beliggende i Aabybro i nye, moderne lokaler og med tilknyttet frokostordning.
Du vil blive kollega med ca. 15 andre funktionærer som dog har ansættelse i andre tilknyttede selskaber.
Såfremt det vurderes geografisk attraktivt for dig kan der tilbydes en arbejdsplads i et velfungerende kontorfællesskab i Nørresundby i stedet eller evt. en kombination af de 2 ovenstående arbejdspladser.
Du vil blive beskæftiget på en arbejdsplads med en meget flad struktur med reference direkte til de 2 indehavere og hvor alle er lige og har en meget stor grad af selvbestemmelse. Langt størstedelen af vores medarbejdere i koncernen har en meget høj anciennitet og mange har været med helt fra start, hvorfor vi naturligvis også har en meget lav udskiftning i medarbejderstaben, som samtidig må betegnes som yderst kompetent og som ofte bliver bekræftet i at være blandt de bedste i branchen.
Vi forventer at du vil være indstillet på en arbejdsdag i højt tempo, men også i højt humør. Det er af yderste vigtighed at en meget høj grad af ordentlighed og struktur er en naturlighed for dit arbejde da vores resultater er absolut afhængige af dette.
Stillingen vil, ud over en attraktiv lønpakke, frokostordning og gode arbejdsforhold rumme en vis fleksibilitet ligesom den endelig arbejdstid aftales nærmere med den rette kandidat, dette kan både være deltid eller fuldtid.
Stillingen består primært af følgende opgaver:
- Generel bogføring, afstemninger m.v. i vores projektselskaber.
- Kreditor- og debitor styring.
- Indberetning af moms.
- Administration af udlejningsportefølje, herunder driftsregnskaber.
- Almindeligt forefaldende administrativt arbejde, herunder support og opfølgning for de 2 indehavere.
Har ovenstående vakt din interesse er du velkommen til at sende din ansøgning inkl. relevante bilag direkte til indehaver Tom Jakobsen pr. mail på tj@ejendomsudviklingnord.dk
Har du spørgsmål til stillingerne er du ligeledes velkommen til at kontakte Tom Jakobsen på tlf. 20877370.
Vi afvikler samtaler løbende og holder stillingerne opslåede indtil de rette er ansat.
Ansættelse efter aftale.
Om Ejendomsudvikling Nord A/S:
Ejendomsudvikling Nord A/S har eksisteret i 4 år og er blandt andet koncernforbundet med et større entreprenørselskab.
Vi beskæftiger os hovedsageligt med projektudvikling indenfor retail- og bolig ligesom vi administrerer en mindre udlejningsportefølje.
Selskabet er velkonsolideret og der er leveret positive resultater alle år ligesom der budgetteres med betydelige positiv vækst i de kommende regnskabsår.
Vores resultater er i høj grad båret af godt købmandskab og ordholdenhed overfor for samarbejdspartnere, hvilket er værdier som der værnes meget stærkt om.
Med venlig hilsen
Tom Jakobsen
Mail: tj@ejendomsudviklingnord.dk
Tlf.: 20 87 73 70
og
Ronnie Christensen
Mail: rc@ejendomsudviklingnord.dk
Tlf.: 41 28 00 00
_4776.png)